Retningslinjer for udlejning af grejbokse

Retningslinier for prioritering af udlejning af grejbokse

Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter (FAIS) har et større antal mobile grejboxe som mod betaling stilles til rådighed for brugernes opbevaring af sportsligt relateret grej.

Følgende, vejledende retningslinier er gældende for FAIS prioritering af, hvilke brugergrupper, der tilgodeses muligheden for leje grejbokse.

De prioriterede brugergrupperne er (i tilfældig rækkefølge):


1. Sejlere på DS landshold

2. Sejlere på DS udviklingslandhold

3. Sejlklubber med aktivitetslejeaftale med FAIS

Boksene tildeles løbende når der opstår ledige bokse, der føres ikke venteliste.

Som udgangspunkt skal to sejlere i eenmandsjoller deles om en grejboks.

Grejbokse udlejes ved indgåelse af lejekontrakt med FAIS, når ledige bokse er til rådighed og retningsliner for brug af grejboksene fremgår af lejekontrakten, herunder at grejboksene kun er til opbevaring af træningsrelateret grej og ikke til lager eller private effekter.

Sejlere uden adgang til grejbokse henvises til grejopbevaring i de opbevaringsfaciliteter, der er placeret ved ”surf-hylderne” (sejlloftet, mastereol samt grejkasser i plast) eller alternativt skal grej opbevares i egen båd eller alternativt i egen jolletrailer parkeret udendørs.

Der må ikke placeres løst grej på gulvet eller opstilles private grejbokse eller grejopbevaringsløsninger i bådhallerne.

Aarhus, den 4. november 2021

Aarhus Internationale Sejlsportscenter

Jon Koch Hansen

Centerchef