Aarhus Internationale Sejlsportscenter vinder arkitektpris
Notice: Undefined index: automatic_follow in /var/www/www.sejlsportscentret.dk/www/wp-content/plugins/social-media-feather/synved-social/synved-social-setup.php on line 931
Aarhus Intl. Sejlsportscenter, Aarhus Ø (nybyggeri): Som resultatet af en international inviteret arkitekturkonkurrence, udgør Aarhus Internationale Sejlsportscenter en arkitektur, der matcher ambitionsniveauet. ”Projektet tilfører en ny dimension til stedet, og det lykkes at skabe en bygning, der tilfører stedet en ny stolthed, ved at anerkende det stedsspecifikke og historiske afsæt”.
Der er tale om en helstøbt arkitektur i beton og glas, hvor eksteriør og interiør hænger smukt sammen. Huset indskriver sig i den nordiske tradition, hvor enkelthed i form, funktion, materialer og konstruktion sammentænkes i en helstøbt kunstnerisk idé. Huset og stedet hænger uløseligt sammen.
Aarhus Kommune præmierer igen i år smukke og gode eksempler på nybyggeri, byfornyelse samt butiksfacader og skiltning. Rådmand Bünyamin Simsek overrækker i dag præmier til bygherrer, arkitekter og ejere i byrådssalen på Aarhus Rådhus, hvor coronapandemien betyder, at fejringen i år bliver anderledes.
”Flere og flere ønsker at blive aarhusianere. Det kan vi se på befolkningstallet og på antallet af byggeprojekter. Men vi må ikke have for travlt med at bygge. Bygherrerne skal til stadighed have fokus på arkitekturen. Årets præmieringer er med til at understrege, at Aarhus er en by, hvor hele den arkitektoniske skala er i brug og viser en by, der både er optaget af kvalitet og af at skabe variation i bybilledet,” siger rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek.
Stadsarkitekt Stephen Willacy fremhæver præmieringerne af ”Nybyggeri”, ”Byfornyelse” samt ”Skiltning/Facader”, som indsatser han er meget glad for.
”Det gælder ikke mindst, når de er udfoldet til både at omfatte eksempler på boliger, sports- og kulturinstitutioner, transformation af udslidte bygninger og nye tilføjelser til vores smukke by. Ved at have fokus på at høj arkitektonisk kvalitet skaber gode rammer for vores liv, fastholder vi byens historiske identitet og kvaliteter. Byfornyelsens særlige opgave er at forene gammelt med nyt og stimulere til fortsat udvikling på baggrund af en forståelse for det eksisterende,” siger han.
Det overordnede tema for dette års udvælgelse er, på linje med Arkitektforeningens tema i 2020, ’det gode boligmiljø og fællesskaber’.
Notice: Undefined variable: vt_image in /var/www/www.sejlsportscentret.dk/www/wp-content/themes/currents/functions/admin-functions.php on line 493
Notice: Trying to access array offset on value of type null in /var/www/www.sejlsportscentret.dk/www/wp-content/themes/currents/functions/admin-functions.php on line 493
by Thomas Capitani Notice: Undefined index: automatic_follow in /var/www/www.sejlsportscentret.dk/www/wp-content/plugins/social-media-feather/synved-social/synved-social-setup.php on line 931
Rekordholder af Sølvspileren og KDY’s hæderkronede Danmark Rundt-sejlads, Jakob Frost, indleder den 10. oktober et nyt forsøg på at sætte en referencetid på Round Denmark Race Inshore-ruten. Angrebet sker i ’Frostboksen’ en 38 fod lang kulfiber performance cruiser fra 2016. Først satte VO65’eren Childhood1 med Bouwe Bekking i front en ny referencetid på Round Denmark […]