For at sikre de bedst mulige betingelser for sejlsportens udvikling i Aarhusområdet bliver administration og ledelse af Sailing Aarhus og Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter fremover samlet i én stærk enhed. Bestyrelserne for de to organisationer Sailing Aarhus og Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter er blevet enige om at samle kræfterne. Det betyder, at driften af Sejlsportscenteret, […]
SUPaarhus starter Ungdomsafdeling for Stand Up Paddling i Aarhus Internationale Sejlsportscenter

SUPaarhus har fået 136.500 kr. fra Nordea-fonden til opstarten af SUPaarhus Ung. SUPaarhus Ung vil bidrage til at skabe mere aktivitet på vandet for unge mellem 12 og 16 år i de bynære havneområder og på Aarhusbugten, med udgangspunkt i faciliterne i Aarhus Internationale Sejlsportscenter
Informationsmøde for alle interesserede unge og deres forældre afholdes i Aarhus Internationale Sejlsportscenter onsdag den 10.april 2019 klokken 17.
Med 136.500 kroner i støtte fra Nordea-fondens kystpulje kan SUPaarhus nu igangsætte projektet SUPaarhus Ung, der har været på tegnebrættet siden foreningens oprettelse i 2016.
SUP står for Stand Up Paddling og er en sport i rivende udvikling. Denne udvikling vil SUPaarhus Ung bidrage aktivt til.
Medstifter af SUPaarhus, Katrine Krebs, glæder sig især til at:
”Styrke og udbrede Stand Up Paddle Sporten både lokalt og nationalt ved at give de vandglade unge mellem 12 og 16 år et sted at træne SUP (red. Stand Up Paddle surf) med fokus på sikkerhed og surfervibes. Man behøver ikke komme fra Cold Hawaii for at blive en seriøs og dygtig Stand Up Paddle Surfer. Sporten kan dyrkes i hele Danmark og Aarhus er et oplagt surf spot, når det gælder SUP. Aarhus ligger lige ud til havet og med SUPaarhus’ placering i Aarhus Internationale Sejlsportscenter, hvor der er direkte adgang til de nye kanaler i havneområdet og Aarhus bugtens kyst, er der uanede muligheder for at dyrke Stand Up Paddle på alle niveauer.”
Med SUPaarhus Ung håber SUPaarhus at kunne styrke de unges bevidsthed om sikkerhed på havet, så de får en fortrolighed med både SUP sporten, egne evner og det våde element og derigennem også bidrager til det lokale fællesskab langs kysten.
Katrine Krebs udtaler: ”Vi ønsker at skabe en lille surf oase for de unge. Et sted hvor de kan efterlade deres hektiske hverdag på land og give den gas på vandet. Et sted, hvor de unge bliver en del af det fællesskab en forening tilbyder og en del af det surfer samfund, der er ved at vokse sig stort i Danmark”
Ud over informationsmødet den 10.april kl. 17 holder SUPaarhus den 13.april 2019 fra kl. 10 åbent hus for alle, der har lyst til at vide mere om foreningen SUPaarhus og gerne vil prøve en gratis lille tur på vandet på et Stand Up Paddle board.
50 mio. kr. til kystaktiviteter
SUPaarhus har modtaget 136.500 kroner i støtte fra Nordea-fondens kystpulje på
50 mio. kr., der uddeles til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster.
”Kysten er klar, og vi er glade for, at SUPaarhus vil være med til at skabe nye stærke fællesskaber ved kystområde,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Kystpuljen havde ansøgningsfrist 10. juli 2018, og i alt forventes cirka 100 aktivitetsskabende projekter fra hele landet at få støtte fra Nordea-fondens kystpulje.
Mere information om SUPaarhus kan i finde her:
www.SUPaarhus.dk
www.facebook.dk/SUPaarhus






