Der graves og bores..

Der graves og bores..

Så begynder Aarhus Internationale Sejlsportscenter at blive synligt i “virkligheden” og ikke kun på tegninger, modeller og illustrationer. I dag tog entreprenørfirmaet Aarsleff A/S om ikke det første spadestik, så dog den første prøveforboring på byggegrunden på Aarhus Ø.

Prøveforboringerne sker som et led i det forberedende arbejde som bygherren Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter gennemfører i forbindelse med udarbejdelse af licitationsmaterialet.

For at få helt styr på hvad der reelt ligger af hindringer i jorden (gammelt by-opfyld, murbrokker osv), så har Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter hyret Aarsleff A/S til at gennemfører 20 prøveforboringer i disse dage. Resultatet skal give Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter et klart billede af hvad man kan forvente at støde på i undergrunden og dette skal så indgå i udbudsmaterialet.

Selve udbuddet forventes at blive gennemført i løbet af april og umiddelbart efter sommerferien forventer Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter at skrive kontrakt med entreprenørerne, der herefter begynder det egentlige anlægsarbejde af Aarhus Internationale Sejlsportscenter, som også omfatter en større udvidelse af det eksisterende slæbested.

Det officielle, første spadestik forventes at blive taget i sensommeren/det tidlige efterår 2016.

IMG_2327

 

Facebooktwitterlinkedininstagramflickrfoursquaremail